Migræne hos børn er en hyppig årsag til hovedpine, som kan have en betydelig indvirkning på barnets livskvalitet, skolegang og sociale aktiviteter. Den typiske prævalens af migræne hos børn er anslået til at være mellem 5-10%, og forekomsten stiger med alderen. Symptomerne hos børn kan variere fra de klassiske migrænepræsentationer, der ses hos voksne.

Klassifikation og typer

Migræne hos børn klassificeres som:

• Migræne uden aura (den hyppigste form)

• Migræne med aura (mere sjælden hos børn)

• Basilar migræne (hvor der er involvering af hjernestammen)

• Hemiplegisk migræne (sjælden form med halvsidig svaghed)

• Cyklisk opkastningssyndrom og abdominal migræne, som kan være en præsentation af migræne hos de yngste patienter, især dem under 10 år.

   

Symptomer

Migræneanfald hos børn kan være bilaterale og lokaliseret til panden, modsat voksne, hvor hovedpinen oftest er unilateral. Kendetegnende for migræne hos børn er en intens pulserende hovedpine, der kan vare mellem 1-72 timer, ledsaget af kvalme, opkastning og lys- eller lydoverfølsomhed.

En aura kan forekomme hos ca. 15-30% af børn med migræne og manifesterer sig typisk som synsforstyrrelser (fx zigzag-linjer, scotomer), sensoriske symptomer (fx paræstesier) eller motoriske symptomer (fx svaghed).

Udløsende faktorer

Udløsende faktorer for migræneanfald hos børn kan inkludere:

• Stress og emotionelle belastninger

• Søvnforstyrrelser

• Sult eller uregelmæssige måltider

• Hormonelle ændringer (især hos piger efter puberteten)

• Visse fødevarer (chokolade, ost, koffein)

• Vejrændringer eller skarpt lys

Diagnostik

Diagnosen migræne hos børn stilles ud fra en grundig anamnese og klinisk vurdering. Det er vigtigt at udelukke sekundære årsager til hovedpine såsom infektioner, neurologiske lidelser eller traumer. Hvis der er atypiske symptomer, som fokale neurologiske udfald eller ændringer i hovedpinemønsteret, kan yderligere undersøgelser såsom neuroimaging være indiceret.

Behandling

Behandlingen af migræne hos børn involverer både anfaldsbehandling og forebyggende tiltag.

Akut behandling:

1. Paracetamol eller ibuprofen er førstevalg for børn.

2. Ved sværere tilfælde kan triptaner anvendes, selvom der er begrænset dokumentation for deres effektivitet og sikkerhed i pædiatrisk praksis.

   Forebyggelse:

• Livsstilsændringer spiller en væsentlig rolle. Regelmæssige søvnvaner, sund kost, hydrering og stresshåndtering er centrale elementer.

• Farmakologisk forebyggende behandling kan overvejes ved hyppige eller svære anfald. Her anvendes ofte betablokkere (fx propranolol), antiepileptika (fx topiramat) eller calciumkanalblokkere (fx flunarizin). Det er vigtigt at balancere fordelene ved forebyggende behandling med potentielle bivirkninger.

Prognose

De fleste børn med migræne oplever en forbedring over tid, men hos en del vil hovedpineproblematikken fortsætte ind i voksenalderen. Tidlig intervention med passende behandling og livsstilsjusteringer kan reducere anfaldsfrekvensen og forbedre barnets generelle trivsel.

Konklusion

Migræne hos børn er en kompleks, men ofte overset lidelse. Tidlig diagnose og passende behandling kan mindske symptomerne og forhindre, at migrænen bliver kronisk eller invaliderende. Det er vigtigt, at både forældre og sundhedsprofessionelle er opmærksomme på symptomerne og mulighederne for behandling, så barnet kan opretholde en normal hverdag.