Pension eller lidt længere arbejdsliv?
Debatten om pensionsalderen er intens. Emnet har været centralt i både politiske diskussioner og i medierne, især på grund af den kommende aftale om pensionsreformer.
Spørgsmålet om hvorvidt det er nødvendigt, at de ældre bliver på arbejdsmarkedet udover deres pensionsalder kommer sandsynligvis til at fortsætte med at være et varmt emne i den politiske diskurs. Faktum er, at vi lever længere, og at vi føder færre børn, hvilket automatisk medfører, at vi mangler varme hænder. Dette er en af flere faktorer, som påvirker den danske velfærd på sigt.
Der er flere faktorer, der spiller ind:
Levetidsindeksering
En af de største diskussioner handler om, hvorvidt pensionsalderen automatisk skal stige i takt med den forventede levetid. Mange finder det urimeligt, især de grupper der har haft fysisk krævende jobs, og som måske ikke har samme helbredsmæssige forudsætninger for at arbejde længere.
Differentieret pensionsalder
Der er desuden debat om, hvorvidt der skal være mulighed for en differentieret pensionsalder, hvor nogle grupper kan gå tidligere på pension baseret på deres erhverv og helbredstilstand. Dette er særligt relevant for dem i hårde fysiske jobs, som ikke nødvendigvis kan holde til at arbejde frem til en højere alder.
Økonomisk bæredygtighed
Samtidig er der et økonomisk aspekt, hvor regeringen og økonomer peger på nødvendigheden af en højere pensionsalder for at sikre, at pensionssystemet forbliver økonomisk bæredygtigt i fremtiden, især med den aldrende befolkning. Et større antal pensionister i forhold til den arbejdende befolkning kan lægge pres på pensionssystemerne. Ved at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet, kan dette pres mindskes. Derudover har flere ældre brug for at supplere deres pension, så de kan fortsætte deres levestandard, da mange ikke nødvendigvis er villige til at ændre livsstil under pensionstiden.
Mangel på arbejdskraft
I visse sektorer, især i sundheds- og omsorgssektoren, er der mangel på arbejdskraft. Ældre arbejdere kan hjælpe med at afhjælpe denne mangel ved at blive på arbejdsmarkedet længere. Dertil kommer også det enormt vigtige element, at vi bevarer viden og erfaring: Ældre medarbejdere besidder ofte en stor erfaring og viden, som kan være værdifuld for virksomheden.
Politiske forhandlinger
Regeringen forsøger at forhandle en aftale på plads, mens der er stærk modstand fra flere partier, fagforeninger og befolkningsgrupper, hvilket gør det svært at nå til enighed.
Lige nu oplever flere adspurgte ældre ikke, at det er favorabelt at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at det bliver attraktivt for begge parter at forlænge tiden på arbejdsmarkedet. For de ældre kan det fx. være fleksible arbejdsvilkår såsom deltidsarbejde, flere feriedage og muligheder for at arbejde hjemmefra, der kan gøre det mere attraktivt for ældre at forblive på arbejdsmarkedet.
Incitamenter for arbejdsgivere
Der kan være økonomiske incitamenter eller lovgivningsmæssige tiltag, som opmuntrer arbejdsgivere til at fastholde ældre medarbejdere.
Samlet set er behovet for, at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet drevet af en kombination af økonomiske nødvendigheder, demografiske realiteter og sociale faktorer. Denne tendens vil sandsynligvis fortsætte, efterhånden som befolkningen i mange lande bliver ældre, og pensionssystemerne står overfor større udfordringer.
I mange lande er pensionsalderen blevet hævet, hvilket i sig selv opfordrer til, at folk bliver længere tid på arbejdsmarkedet.
Politisk tovtrækkeri kan tage lang tid, og mens det pågår kunne flere virksomheder kigge ind i en mere attraktiv seniorordning. Flere store virksomheder er begyndt at have særlige vilkår til ældre i kraft af eksempelvis en uges ekstra ferie, nedsat arbejdstid, seniordage osv.. Dog er faktum, at der er behov for, at flere virksomheder føler trop og gør det lukrativt at blive flere år på arbejdsmarkedet, hvis man kan og har lysten.
Alternativet er, at det måske bliver politisk bestemt, at pensionsalderen hæves for ALLE, hvor det så for nogle vil blive svært grundet fysiske gener eller manglende lyst, hvilket ikke bidrager til glæde eller trivsel på en arbejdsplads.
Løsningen ligger ikke lige for i forhold til at opnå enighed blandt interessenterne, og derfor bør der appelleres mere til den enkelte virksomhed for at få den gode dialog igang.