Mistrivsel hos børn: Typiske symptomer og vores sundhedsfaglige tilgang

Mistrivsel hos børn er en tilstand, hvor barnet enten ikke udvikler sig eller trives i forhold til sine fysiske, psykiske og/eller sociale behov. Det er vigtigt at opdage og håndtere mistrivsel tidligt for at forebygge alvorlige problemer senere i livet. Årsagerne til mistrivsel kan imidlertid være mange og tælle både sociale, familiære, skolemæssige og individuelle forhold. Som børne- og ungelæge er det afgørende at identificere typiske symptomer og vurdere barnets trivsel i en helhed.

Typiske symptomer på mistrivsel hos børn

1. Adfærdsmæssige symptomer: 

Øget irritabilitet eller aggressiv adfærd: Børn kan reagere på psykisk stress ved at blive mere udfarende eller voldelige over for andre børn eller voksne.

Tilbagetrækning fra sociale situationer: Nogle børn vil undgå interaktion med deres jævnaldrende, hvilket kan være et tegn på ensomhed eller depression.

Ændringer i skolepræstationer: Fald i koncentration, manglende motivation og dårlig præstation i skolen kan indikere mistrivsel.

2. Psykiske symptomer:

Angst og bekymringer: Børn kan udvikle overdreven bekymring omkring specifikke områder som skole, social interaktion eller familieforhold.

Depression: Dette kan vise sig som vedvarende tristhed, mangel på interesse for aktiviteter som barnet tidligere fandt glæde i og/eller en håbløshedsfølelse.

Søvnbesvær: Uregelmæssige søvnmønstre, herunder det at have svært ved at falde i søvn eller have hyppige mareridt, kan være et symptom på underliggende mistrivsel.

3. Fysiske symptomer:

Mavesmerter eller hovedpine: Somatiske symptomer, der ikke kan forklares af medicinske forhold, kan være tegn på psykisk mistrivsel.

Ændringer i appetit eller vægt: Vægtøgning eller vægttab, ofte forbundet med enten overspisning eller nedsat appetit, kan være et advarselstegn.

Træthed: Vedvarende træthed eller mangel på energi, selv uden tilsyneladende fysisk aktivitet, kan være et symptom på stress eller psykisk belastning.

4. Sociale symptomer:

Problemer med kammerater: Børn i mistrivsel har ofte konflikter med jævnaldrende og/eller kan blive isoleret fra sociale fællesskaber.

Ændringer i relationer med familiemedlemmer: Konflikter i hjemmet eller ændret adfærd over for forældre og søskende kan være et tegn på følelsesmæssig ubalance.

Børne- og ungelægens tilgang

Som læge er det vigtigt at tage en grundig anamnese, hvor både barnets fysiske, psykiske og sociale forhold bliver afdækket. Ofte vil en tværfaglig tilgang, som inkluderer samtaler med forældre, skolelærere og evt. psykologer eller socialrådgivere, være nødvendig for at forstå barnets situation fuldt ud.

Der bør overvejes en screening for underliggende psykiske lidelser såsom angst eller depression samt for sociale faktorer som mobning, familieproblemer eller økonomiske vanskeligheder. Hvis der er mistanke om somatiske årsager til barnets symptomer, kan yderligere undersøgelser som blodprøver eller billeddiagnostik være nødvendige for at udelukke fysisk sygdom.

Behandling af mistrivsel afhænger af de identificerede årsager og kan omfatte: 

        •        Psykologisk støtte i form af samtaleterapi.

        •        Vejledning til forældre om hvordan de kan støtte deres barns trivsel.

        •        Eventuel medicinsk behandling.

Mistrivsel hos børn udvikler sig ofte gennem en kombination af fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Tidlig opsporing og indsats er afgørende for at forbedre barnets trivsel og forebygge langtidskomplikationer. Børne- og ungelægerne spiller her en central rolle i at identificere symptomer, foretage en grundig vurdering, iværksætte tiltag og behandling.