Tidlige Tegn på Mistrivsel og Skolefravær

Skolefravær er ofte et symptom på underliggende udfordringer i et barns liv og udvikler sig typisk over tid. Tidlig identifikation af tegn på mistrivsel er afgørende for at forebygge længerevarende fravær og støtte barnets trivsel.

Tidlige Tegn på Mistrivsel

Før et barn begynder at udeblive fra skolen, kan følgende tegn indikere begyndende mistrivsel:

• Fysiske Symptomer: Barnet klager over hovedpine, mavesmerter, svimmelhed, kvalme eller søvnproblemer, især før skoledagen starter. Disse symptomer kan aftage, når barnet får lov at blive hjemme.

• Manglende Skoleglæde: Barnet udtrykker modvilje mod at gå i skole, beder om at blive hjemme eller viser tegn på angst i forbindelse med skolen.

• Ændret Adfærd: Barnet kan virke trist, træt, irritabelt eller have konflikter med familie og venner. Der kan også være et fald i engagement i fritidsaktiviteter eller socialt samvær.

Hvordan udvikler mistrivsel sig blandt børn og unge?

Mistrivsel blandt børn og unge kan have forskellige forløb, og det er afgørende at forstå de mønstre, som præger udviklingen. En rapport fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) belyser netop dette ved at identificere fire typiske forløb af mistrivsel.

Fire overordnede forløb af mistrivsel

1. Stabil høj mistrivsel

• Børn og unge i denne gruppe oplever vedvarende mistrivsel gennem hele deres opvækst.

• De har ofte komplekse udfordringer, som kan inkludere sociale, familiemæssige og psykiske faktorer.

• Tidlig opsporing og kontinuerlig støtte er afgørende for at bryde mønsteret.

2. Eskalerende mistrivsel

• Mistrivslen starter på et lavt niveau, men forværres over tid.

• Udløsende faktorer kan være skolepres, mobning, familiære problemer eller mentale helbredsproblemer.

• Interventioner på rette tidspunkt kan forhindre en negativ spiral.

3. Midlertidig mistrivsel

• Nogle unge oplever perioder med mistrivsel, men vender tilbage til et bedre trivselsspor.

• Årsagerne kan være livsforandringer såsom skoleskift, skilsmisse i familien eller eksamensstress.

• Støttende relationer og gode mestringsstrategier er centrale for at komme igennem svære perioder.

4. Aftagende mistrivsel

• Disse børn og unge starter med høj mistrivsel, men får det gradvist bedre.

• Ofte skyldes forbedringen positive livsændringer, adgang til støtte eller udvikling af personlige ressourcer.

• Tidlig indsats kan hjælpe flere til at komme i denne kategori.

Hvad betyder det for indsatsen?

For at støtte børn og unge bedst muligt er det vigtigt at forstå, at mistrivsel ikke udvikler sig ens for alle. Rapporten understreger, at:

• Tidlig indsats kan forhindre eskalering af problemer.

• Fleksible indsatser skal tage højde for de forskellige mistrivselsforløb.

• Langsigtet støtte er nødvendig for dem med stabil høj mistrivsel.

• Forebyggende arbejde kan reducere risikoen for, at midlertidig mistrivsel udvikler sig til alvorlige problemer.

Socialpædiatrisk Behandling

En socialpædiatrisk tilgang fokuserer på barnets samlede livssituation og involverer både medicinske, psykologiske og sociale aspekter. Målet er at støtte barnet i at genoptage skolegangen og forbedre dets trivsel gennem følgende tiltag:

• Tværfagligt Samarbejde: Samarbejde mellem forældre, lærere, sundhedsplejersker og andre relevante fagpersoner for at skabe en helhedsorienteret indsats omkring barnet.

• Individuel Støtte: Tilbyde barnet psykologisk rådgivning eller terapi for at håndtere underliggende problemer som angst, stress eller sociale udfordringer.

• Skolebaserede Interventioner: Udarbejde en plan i samarbejde med skolen, der kan inkludere fleksible skemaer, mentorordninger eller andre tiltag, der letter barnets tilbagevenden til skolen.

• Familieinddragelse: Støtte og rådgive familien i at forstå og håndtere barnets udfordringer samt styrke familiens ressourcer.

Læs hele rapporten

Du kan dykke ned i rapportens detaljer og anbefalinger ved at læse den her.